Som spejdergruppe tager vi Covid-19 meget alvorligt og følger til en hver tid de gængse retningslinjer for Covid-19 fra Kulturministeriet. Vi vil gerne være med til at stoppe smittespredningen, men også skabe trygge rammer for både børn og voksne.

Denne side er senest opdateret tirsdag 27 februar 2021.

Retningslinjerne for Pigespejderne findes her og KFUM-Spejderne kan findes her.
De generelle retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen kan findes her
Retningslinjerne fra Kulturministeriet kan findes her for indendørsaktiviteter samt for udendørsaktiviteter

Risikoniveau 4 fra 1.3.2021: Det betyder for os

Vi starter op på fysiske møder igen 1.3, da vi nu gerne må lave udendørs aktiviteter. Gruppeturen medio marts er rykket til 8-10 oktober, og sommerlejren uge 28 er ændret fra at være for alle spejdere på Fyn til kun at være Dalum Gruppe.

Vi forventer dog nok først at måtte lave indendørsaktiviteter i maj eller juni, men hey - vi er spejdere så udendørs er intet problem!

Retningslinjer hos Dalumspejderne

Ved Risikoniveau 5 er følgende retningslinjer gældende for os:

  • Fysiske møder er desværre ikke muligt pga forsamlingsforbudet, men de enkelte enheder må gerne lave online møder eller sende aktiviteter til medlemmer så der er lidt spejder i hverdagen
  • Hver enkelt enhed melder ud om der er online-møder, men ellers afholdes der ingen spejdermøder.

Ved Risikoniveau 4 er følgende retningslinjer gældende for os:

  • Spejdermøder afvikles kun udendørs.
    • Man må gerne benytte toiletter eller hente materialer indendørs
    • Der er ikke krav om negativ Covid-19 test for at komme til spejder, men har du symptomer eller været udsat for smitterisiko, så blev hjemme
    • Vi holder som standard 2 meters afstand, og er det mindre er vi meget opmærksomme på risikoen.
    • Vi bruger stadig sprit(til hænderne, man kan vel tænde bål uden?) og er opmærksomme på risikoen
  • Omkring mundbind er retningslinjerne
    • Spejderne skal ikke benytte mundbind
    • Er der forældre der kommer ind på spejdercenteret, skal de benytte mundbind
    • Alle der er indendørs og over 12 år, skal benytte mundbind
    • Ledere skal ikke benytte mundbind udendørs - dog afventer vi retningslinjerne fra de to korps, da det indtil 1.3 har været et krav at ledere skulle benytte mundmind da "vi ikke var en del af målgruppen"
    • Kommer vi som leder til at skulle bære mundbind, er der en undtagelse hvis man skal give en besked hvor ansigtsmimik betyder meget (f.eks for de yngre spejdere), men det kræver ekstra afstand til spejderne (2 meter) 
  • Der må på intet tidspunkt være mere end 25 spejdere på samlet
    • De 25 dækker alle der er tilstede, inkl. ledere
    • Forældre der henter, skal vente udenfor spejdercenteret
    • Ledere må ikke skifte mellem de forskellige grupper a 25 personer.
    • Er der flere enheder samlet på spejdercenteret, skal det være på klart markerede arealer så vi kan dokumentere at ingen er mikset på tværs af enheder - heller ikke ledere.
  • Spejderne skal så vidt muligt selv medbringe materialer, og benyttes materialer må det ikke være på tværs af patruljer.
  • Alle ture med overnatning suspenderet. 
  • Al mødeaktivitet, for ledere og bestyrelse, foregår online.

Ved Risikoniveau 3 er følgende retningslinjer gældende for os:

  • Spejdermøder afvikles i videst muligt omfang udendørs
  • Der må på intet tidspunkt være mere end 50 spejdere på samme på matrikkel (Spejdercenteret)
  • Afvikles spejdermøder indendørs, så gælder følgende:
    • I hvert lokale skiltes på døren med, hvor mange personer, der maksimalt må være i lokalet. Det betyder at der er 4m2 pr person til enhver tid.
    • Alle over 12 år bærer mundbind ved indendørs aktivitet, med mindre der er tale om bespisning.
    • Som leder kan man undlade at bære mundbind hvis man skal give en besked hvor ansigtsmimik betyder meget (f.eks for de yngre spejdere), men det kræver ekstra afstand til spejderne (2 meter) 
  • Overflader rengøres ofte med specielt fokus på kontaktpunkter
  • Alle ture med overnatning suspenderet. 
  • Al mødeaktivitet, for ledere og bestyrelse, foregår online.

Ved Risikoniveau 1-2 er følgende retningslinjer gældende for os:

  • Møder afholdes (både ude og inde), men der tages nødvendige hensyn og følger anbefalingerne
  • Ture bliver afholdt under hensyntagen til anbefalingerne

Uanset niveau: Følger vi de gængse anbefalinger vedr. hygiejne og afstand:

  • Bliv hjemme hvis du er syg eller har været i nærheden af en, der er smittet med Covid-19
    En god grundregel er, at må du komme i skole/på arbejde, så må du også komme til spejder.
  • I videst muligt omfang hold 1m afstand til alle
    I nogen situationer er dette ikke muligt:
    • Det gælder f.eks. i trøstesituationer
    • Ved sang hold min 2m afstand
  • Medbring ejet udstyr i videst muligt omfang. Det gælder f.eks. spisegrej ved bespisning samt f.eks. skriveredskaber og dolke
  • Grej der deles rengøres i videst muligt omfang mellem hver aktivitet.